Kangerlussuaqs historie

Kangerlussuaq blev anlagt i 1941 som amerikansk militærbase. Fra 1941 til 1992 var det hjemsted for den amerikanske militærbase Bluie West Eight. Under 2. verdenskrig spillede lufthavnen en vigtig rolle i forbindelse med færgeflyninger mellem Amerika og Europa som et led i krigshjælpen. Senere blev den omprioriteret til først og fremmest at være forsyningsbase for varslingsstationerne DYE1, 2, 3 og 4, i forbindelse med Koreakrigen og Den kolde krig. Mens basen var på sit højeste, var der stationeret 1400 mand.

Med tiden mistede Kangerlussuaq sin betydning som militærbase. Amerikanerne solgte derfor basen til det daværende Hjemmestyre i 1992 for det symbolske beløb af 1 dollar. Denne fortid som militærbase bærer bygden stadig præg af. I Kangerlussuaq finder man således ikke megen grønlandsk kultur. Til gengæld bliver man budt på et særpræget natur- og dyreliv. I området lever for eksempel de enorme moskusokser, og den imponerende indlandsis tårner sig op blot 25 kilometer væk. Nær Kangerlussuaq ligger UNESCO Verdensarvområdet Aasivissuit - Nipisat, som er fordelt over et +400.000 ha område helt fra Indlandsisen til kysten og Davisstrædet.

Aktiviteter i Kangerlussuaq

At have base i Kangerlussuaq er helt ideelt, når ønsket om at opleve indlandsisen skal indfries. Det er her, man har den unikke mulighed for at sætte sine fødder på den gigantiske gletsjerkappe og være omgivet af en enorm hvid verden. Indlandsisen dækker et areal på knap 1,8 km2 – cirka 82 procent af Grønland. Der er tale om cirka 2,8 km3 is, som visse steder har en tykkelse på over tre kilometer. Hos AAC arrangerer vi en række spændende ture til indlandsisen.

En anden spændende udflugt, der må betegnes som et must, når man opholder sig i Kangerlussuaq, er en moskussafari. Moskusoksen er Grønlands største landpattedyr – en han kan veje op til 400 kg. Moskusoksen kaldes på grønlandsk ”umimmak”, den langskæggede, og det er netop skægget – eller rettere det inderste lag uldpels – som bruges til blandt andet at lave eksklusiv beklædning. Moskusoksen kan klare temperaturer på ned til minus 60 grader, og den har en pels, som er 10 gange varmere end fåreuld. På grund af de gunstige leveforhold for moskusokser i området er der en god chance for at spotte dem i løbet af et besøg i området.

En tredje oplevelse, som Kangerlussuaq kan byde på, er et ægte grønlandsk vinterfænomen, nemlig hundeslædeturen. Mange mennesker forbinder Grønland med ivrige slædehunde, som trækker af sted med slæden over sne og is. Selv om snescooteren har haft sit indtog som transportmiddel i Grønland, bør man ikke snyde sig selv for en unik naturoplevelse, hvor man føler sig hensat til de gamle, grønlandske rødder. Her møder man naturen på helt traditionel vis. På en hundeslædetur oplever man for alvor de store vidder og den spektakulære natur. Prøv en af vore hundeslædeture.

Klimaet ved polarcirklen

Landskabet bærer præg af, at istiden har formet landskabet. Fjeldene er afrundede og bløde, og mange smeltevandssøer ligger efterladte. Fra indlandsisen skærer smeltevandet sig vej gennem det porøse morænelandskab, og munder ud i den ca. 171 km lange fjord, som har givet navnet til bygden; Kangerlussuaq – den store fjord.

Specielt for området er fastlandsklimaet og den tætte placering på indlandsisen. Det tørre klima, med lune faldvinde fra indlandsisen, giver temperaturer helt op til 30 grader i solen om sommeren, og helt ned til under minus 40 grader om vinteren, hvilket gør stedet til det koldeste beboede område i Grønland.

Kangerlussuaq er kendt for sit solrige vejr, der om sommeren gør det favorabelt for turister at vandre og campere. Der er permafrost i undergrunden, hvilket giver sumpområder, og gode vækstbetingerlser for mange planter. Dyrelivet er ligeledes mangfoldigt, der findes rensdyr, moskusokser, snehare, jagt- og vandrefalk yngler i fjeldene, og som det eneste beboede sted finder man både blåræv og polarræv i samme område.