Restaurant & Shop
Restauranten på Hotel Hvide Falk har de grønlandske råvarer som omdrejningspunkt. Lokale fangere sejler ind til byen med helt friskfanget fisk fra Disko Bugten, og jægere fra de omkringliggende byer og bygder kommer med rensdyr og moskusokse. Vi får noget af verdens bedste lam fra Sydgrønland, store snekrabber fanget nær Diskoøen, kammuslinger, stenbidderrogn og vildlaks. Vi plukker de smagsfulde, poppende sortebær og fine urter fra fjeldet om sommeren. Vi tager naturen ind på tallerkenen, og viser noget af det Grønland virkelig har at byde på: fantastiske råvarer!
Du kan også besøge vores butik, Shop Siku, hvor vi tilbyder tøj til det arktiske klima, husflid og kunst lavet af lokale håndværkere og mange andre souvenirs fra Grønland. Herudover kan du også tilkøbe udflugter som snescooterture, sneskovandring og nordlys om vinteren, samt et stort udvalg af bådture; isfjordsejlads, dagstur til Eqi Gletcheren, kajakture i Disko Bugten, bygdebesøg til Oqaatsut med spisning i Restaurant H8 og meget mere.